Børge Mogensen

Børge Mogensen (1914-1972) er måske lidt overset i en international sammenhæng, men der er ingen tvivl om, at han var danskernes ubestridte favoritdesigner. I sin tid hos FDB Møbler bragte han funktionalismen og moderne design ind i den almindelige danskers hjem. Folkestolen, shakerbordet og tremmesofaen er karakteristiske for denne tids strenge fokus på funktion, mens senere mesterværker som Den Spanske Stol og Øreklapstolen har helt andre udtryk.

6 varer

pr side
Faldende

6 varer

pr side
Faldende

Dansk møbelarkitekt Børge Mogensen

 

Internationalt set er Børge Mogensen (1914-1972) måske lidt overset, men i Danmark er hans møbler stadig elskede og eftertragtede. Af de store danske møbeldesignere i den store generation var Børge Mogensen nok den mest folkekære – og på sin egen vis den største. Hans møbler havde bred, folkelig appel i samtiden såvel som i eftertiden, og hans kompromisløse tilgang til funktion, design og materialer bragte ham ud i hjemmene - og på kant med kollegerne.

Børge Mogensen fik sit svendebrev som møbelsnedker i 1934, og efterfølgende tog han en uddannelse som møbelarkitekt ved både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet. På Kunstakademiet blev Børge Mogensen undervist af én af den danske modernismes helt store bannerførere, Kaare Klint. Klints mantraer om funktion og mennesker i centrum ramte en nerve hos den unge Mogensen, og de to blev i høj grad definerende for den danske møbelguldalder. På Kunstakademiet fik Mogensen også en livslang ven i kollegaen Hans J. Wegner.

Med Børge Mogensen giver det ingen mening at sondre mellem ’ånden eller hånden’, for han rummede i allerhøjeste grad begge dele. Faktisk var det nok hans håndværkerbaggrund, der var den drivende kraft i karrieren. Børge Mogensen omtalte også sig selv som møbelsmed – ikke designer.

Selvom han var møbelsmed, var han dog i allerhøjeste grad drevet af et ideologisk, og næsten fanatisk, syn på funktion, og han langede hårdt ud efter de kolleger, der tillod sig at forråde funktionalismens dogmer. Han var også kompromisløs, når det gjaldt materialer. Det skulle gerne være naturmaterialer, og måske lidt metal, og træsorterne skulle være danske. Ironisk nok – set i lyset af hans snedkerbaggrund – var han mere medgørlig, når det gjaldt produktionsmetoder, og han havde stor forståelse for, at prisen skulle holdes nede.

Gennem hele karrieren var han ekstremt produktiv, og det store geni har exceptionelt mange mesterværker i bagkataloget. Hans evner og genialitet kom med en pris, og hans liv blev levet hårdt med lige dele perfektionistisk selvpineri og våde varer, og det er måske medvirkende til, at han døde så tidligt, som han gjorde. Han blev 58 år.

 

Børge Mogensen

De største Børge Mogensen-værker

 

Fra 1942 til 1950 var møbelsmeden leder af FDBs møbeltegnestue, og det var i denne periode, han skabte flere af de største designs. I hans egen karriere såvel som i den danske møbeltradition. Årene hos FDB bød på blandt andet de ikoniske Windsor-stole, der stadig bliver solgt og produceret i hobetal i dag, Folkestolen og Shakermøblerne.

Folkestolen med det flettede sæde er fra 1947, og det samme er hans Shakerbord. Møblerne var inspireret af Shaker-sekten, og det var møbler, der skulle kunne bruges - og rengøres nemt - ude i virkeligheden. Du finder ikke et mere underspillet hovedværk i den danske møbeltradition end shakermøblerne.

Det skulle da lige være tremmesofaen. Den kom egentlig til verden i 1945, men der skulle gå yderligere 20 år, før Danmark var klar til møbelsmedens hybrid mellem en dansk sofa, en fransk chaiselong og en britisk daybed. De karakteristiske tern på sofaens uldbetræk blev nærmest de intellektuelles vartegn, og i dag er den et dansk stilikon. Hvad der blev skabt som folkeligt og funktionelt er ironisk nok nu et symbol på underspillet luksus.

Børge Mogensen skabte også lænestole, der viste lidt mere tænder rent designmæssigt. Selvom du uden problemer kan placere et hvilket som helst af hans møbler i næsten hvilken som helst indretning, har Jagtstolen fra 1950 umiskendeligt mere kant. Formen, siddehøjden og konstruktionen byder nærmest på dekadence, mens materialevalget og de tydelige samlinger og spænder gør stolen jordbunden og Børge Mogensen’sk.

I 1958 skaber han Den Spanske Stol, som bliver tilsvarende ikonisk. Møbelsmeden havde en vane for at gentænke møbler fra tidligere tider til et moderne, praktisk og funktionalistisk liv, og på en rejse til Spanien stødte han på en maurstol. Det blev til Den Spanske Stol i kernelæder og danske træsorter, hvor armlænene er brede nok til, at du kan undvære sofabordet.

Mellem de to lænestole tegnede han i 1952 Søborg-stolene med tilhørende bord, der med sit lette og buede udtryk skiller sig lidt ud fra resten af hans møbler – og melder sig mere ind i samtidens buede finer-tendens.

I 1958 skabte han også Biblioteksbordet med de udklappelige sider, der også stadig er et eftertragtet møbel i dag.

I 1963 skabte han den elegante og elskede 2200-serie, hvor blandt andet Øreklapstolen hører til. Væk er det asketiske udtryk fra shakermøblerne og Folkestolen i denne serie af magelige såvel som minimalistiske møbler. Møblerne er umiskendeligt fra møbelsmedens hånd, men det store fokus på komforten stikker alligevel lidt ud i forhold til mange af de andre møbler i bagkataloget.

Selvom Børge Mogensen ikke opnåede samme globale anerkendelse som andre af generationens største, er han nok alligevel den, der opnåede mest. Han gjorde nemlig funktionalismens møbler til folkeeje, og det lykkedes ham at skabe møbler, nationen kunne samles om. Fabriksarbejder såvel som fabrikant elskede møbelsmedens møbler, og det samme gør eftertiden.