Oplev Tremmesofaen fra Børge Mogensen
I tiden 1942-1950 var Børge Mogensen i spidsen for FDB Møbler, og det er her, størstedelen af designerens mest ikoniske værker blev undfanget. FDB lavede møbler, som den almindelige dansker havde råd til, og som kunne bruges i dagligdagen - og holde til det. Det er i denne ånd, tremmesofaen er udtænkt. En daybed eller chaiselong til den almindelige dansker.
Den karakteristiske sofa så dagens lys for første gang i 1945 og er måske et af Mogensens mest ikoniske møbler. Men verden var dog ikke helt klar til sofaen, og den kom derfor ikke i produktion med det samme. Der skulle sågar gå næsten 20 år, før Fredericia Furniture sendte den unikke sofa på gaden. Denne gang med det karakteristiske betræk, som Mogensen skabte i samarbejde med Lis Ahlmann.
2200-serien blev skabt med udgangspunkt i Kaare Klint
Mens tremmesofaen gik sin sejrsgang, var Mogensen videre til sit næste projekt. Han ville skabe verdens bedste sofa, hvilket blev starten på 2200-serien. Her skabte Børge Mogensen den første sofa i serien, 2213, til sit private hjem i Gentofte. Udgangspunktet var de sofaer, som læremesteren, Kaare Klint, havde tegnet årtier tidligere, og resultatet blev derfra en serie af udødelige klassikere.
2200-serien tæller både 2- og 3-personers sofaer i blandt andet sort læder samt et par lænestole. Heriblandt den berømte Øreklapstol, der også er blandt Mogensens mest berømte og eftertragtede møbler. Overordnet set er 2200-serien, herunder sofaerne i læder, nogle af Mogensens mest komfortable møbler.
2332 og 2333: Børge Mogensen-sofaer der bryder med det forventelige
Sofaerne i 2300-serien viste en lidt anden side af møbelmesteren. Børge Mogensen var godt nok ikke kendt for at fråse med detaljer og finurligheder, men 2300-seriens sofaer var alligevel ekstremt minimalistiske i udtrykket. Hårde linjer og kvadratiske fornemmelser gav serien sit udtryk, og der er noget næsten poetisk i kontrasten til de shakermøbler, han indledte karrieren med.
Du kan næsten ikke komme længere væk fra en træstol med buede former, end du kommer med en kvadratisk, velpolstret sofa. 2333-sofaen blev den sidste sofa, den store mester tegnede, inden hans alt for tidlige død grundet en svulst i hjernen.
Hvem er manden bag Børge Mogensen-sofaerne?
Børge Mogensen (1914-1972) var utvivlsomt én af det 20. århundredes største designere, og på mange måder var han den møbeldesigner fra den gyldne generation - som tæller både Arne Jacobsen og Hans J. Wegner - der fik mest betydning i samtiden.
Mens Jacobsen og Wegner var i hele verdens søgelys, tegnede Børge Mogensen møbler til danskerne. Han var kompromisløs i sin tilgang til form, funktion og materialer, og danskerne belønnede ham ved helhjertet at tage møblerne til sig.
Gennem hele sin karriere var Børge Mogensen ekstremt produktiv, og han har derfor et utal af udødelige møbelklassikere under bæltet. Møbelsmeden drev dog sig selv hårdt, og hans liv var fuldt præget af både en næsten pinsom perfektionisme og for mange våde varer, hvilket måske var medvirkende til, at danskernes møbelsmed kun blev 58 år gammel.
Uddannet ved Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet
Børge Mogensen blev uddannet som møbelsnedker i 1934, hvorefter han tog sig en uddannelse som møbelarkitekt. Han blev optaget på først Kunsthåndværkerskolen og siden Kunstakademiet. På Kunstakademiet kom han under Kaare Klints kyndige vinger, og det skulle få stor indflydelse på Børge Mogensens liv og karriere.
Kaare Klint er faderen til den danske modernisme, og han prædikede om et benhårdt fokus på møblernes funktion og de mennesker, der skulle bruge dem. Det gik rent hjem hos den unge Børge Mogensen, som blev en af Kaare Klints mest trofaste disciple. På Kunstakademiet mødte Mogensen også en ung Hans J. Wegner, og de to forblev venner resten af livet.
Møbelsmed frem for designer
Det, at Børge Mogensen ikke blot var møbelarkitekt men også havde en snedkerbaggrund, var af stor betydning for hans tilgang møblerne. Selvom han mestrede den kreative arkitektdel fuldkomment, var det nok mest hans snedkerbaggrund, der var den store drivkraft. Han insisterede da også på at kalde sig møbelsmed frem for designer.
Børge Mogensen-sofaer bygger på funktionalitet
Møbelsmeden var næsten fanatisk i sit syn på funktion, og det var da også hans ideologiske drivkraft gennem hele karrieren. Han var altid bannerfører for funktionalismens dogmer, og han var også hurtigt i blækhuset, når kollegerne veg fra den strenge funktions doktrin. 1960’ernes mere kunstneriske retning for møblerne fik ofte mindre positive beskyldninger om knæfald for formerne og forestillinger om falsk velstand med på vejen.
Han var også hård og kompromisløs i sin tilgang til kvalitet og materialer. Det skulle helst være naturmaterialer, selvom lidt metaller kunne bruges fra tid til anden, og træet i møblerne skulle gerne være dansk. Selvom han havde sin snedkerbaggrund, var han faktisk langt mere pragmatisk, når det gjaldt produktionsmetoderne, for det var vigtigt, at prisen blev holdt nede. Børge Mogensen lavede nemlig frem for alt møbler til folket.
Gå på opdagelse hos Re·Collection
Er du interesseret i at se nærmere på andre møbler fra den ikoniske designer, så gå ikke glip af Børge Mogensens lænestole. Men pas på, for det er ikke svært at forelske sig.
Er du interesseret i andre designere eller andre designmøbler, så finder du også det. Hos Re·Collection har vi både sofaer, stole og borde i flere varianter, så du kan finde de designermøbler, der passer ind hjemme hos dig.
