Piet Hein

Piet Hein (1905-1996) er svær at sætte i bås, for den folkekære digter var både poet og videnskabsmand til fingerspidserne. Det blev mest tydeligt, når han formgav genstande, og hans matematiske formel på Superellipsen er blevet til ét af de mest ikoniske borde i den danske møbeltradition. Det smukke kompromis mellem en cirkel og en firkant er brugt i alt fra byplanlægning over diplomati til rumfart. Men det er altså bordene fra Fritz Hansen, der til gengæld er kompromisløse i kvaliteten, som har udødeliggjort superellipsen.

4 varer

pr side
Faldende

4 varer

pr side
Faldende

Den geniale Piet Hein

 

Piet Hein (1905-1996) var blandt en generation af excentriske genier måske den mest geniale – og excentriske – i den danske møbelguldalder. Piet Hein var hverken arkitekt, møbelsnedker eller designer, som mange af samtidens andre store var det. Han var videnskabsmand. Han var digter. Filosof, opfinder, forfatter, globalist og matematiker.

Han var manden bag de jordnære vers, de såkaldte gruk, og han havde verdens største begavelser som sine personlige venner – såsom Niels Bohr, Albert Einstein og Charlie Chaplin. Han var optaget af geometri og perfektion i former, men hans vej gennem tilværelsen var alt andet end lige.

Det hele startede ellers ret så regelret med matematisk studentereksamen og optag på Københavns Universitet i 1924, men Piet Hein ville det anderledes. Han gik i kunstens tjeneste, og han var blandt andet elev på det kongelige svenske kunstakademi i Stockholm. Det var dog heller ikke sagen for manden, der mere end alt andet var sin egen.

Multitalentet vendte hjem og startede på en uddannelse i teoretisk fysik – som han heller ikke færdiggjorde. De afbrudte uddannelser lagde ikke en dæmper på Piet Hein, der fik hovedrystende 3.100 registrerede idéer gennem sin cirka livslange karriere.

Mest kendt er Piet Hein for sine gruk. De små digte, der var en kommentar til livets små og store begivenheder. Gruk er en sammentrækning af ordene grin og suk, og de fik deres udbredelse fra Politikens spalter. De blev for alvor folkeeje under besættelsen, hvor Piet Hein underfundigt - og under navnet Kumbel Kumbell – spiddede besættelsesmagten.

De små gruk med de akkompagnerende tegninger gik deres sejrsgang verden over, og de er siden oversat til 20 sprog. Omkring 9.000 gruk blev det til gennem tiden, og man skulle tro, at der med så absurd et antal ikke blev tid til meget andet arbejde fra Piet Heins hånd. Intet kunne være mere forkert, for vi har slet ikke kigget på designdelen af hans karriere endnu.

 

Piet Hein

Piet Heins Superellipse

 

Den excentriske alt-mulig-mand var meget optaget af matematiske former og geometri, og Superellipsen, der senere skulle blive et hovedværk i den danske designtradition, opstod i forbindelse med anlæggelsen af Sergels Torg i Stockholm i de sene 1950’ere. Her var problemet, at svenskerne havde store vanskeligheder ved at forene trafikken og torvets udformning. Piet Hein gik matematisk til værks og nåede frem til, at Superellipsen måtte kunne løse problemet.

Det viste sig, at han fik ret, og formen tiltalte designeren Piet Hein så meget, at den siden fik sit eget liv. Superellipsen er egentligt et perfekt matematisk kompromis mellem et kvadrat og en cirkel, eller et rektangel og en ellipse, hvor du får fordelene fra begge figurer. Det skulle vise sig, at Piet Hein ikke var den eneste, der fandt stor glæde i formen, som siden har fået sit helt eget liv.

Det bedste eksempel er hans SuperÆg, der er en tredimensionel udgave af superellipsen. Den er solgt i 100.00-vis af eksemplarer, og den har ingen egentlig funktion. Faktisk er en Superellipse også på vej til Mars, hvor den berømte form skal bruges til at kalibrere kameraer – og igen skulle der bruges et kompromis mellem cirkel og firkanter.

Det berømte Piet Hein-bord

 

Det viste sig, at den populære form også gjorde sig exceptionelt godt som bordplade, hvor de rundede hjørner giver en god dynamik ved bordet, mens formen forbliver pæn og harmonisk – uanset bordets størrelse. Det blev Fritz Hansen, der i 1960’erne kom til at producere det storsælgende bord, der stadig løfter udtrykket i et væld af hjem verden over. Piet Heins ellipsebord er et hovedværk, og Superellipse-bordet, som det hedder, er helt og aldeles tidløst.

Bordet fås i dag i en bred vifte af farver og variationer, der alle har de karakteristiske ben – og naturligvis superellipseformen. Det er som oftest Arne Jacobsens stole – af den ene eller anden variant, der får lov til at akkompagnere bordet, og Piet Hein skulle efter sigende have spøgt med uretfærdigheden i, at Arne Jacobsen solgte seks stole, hver gang han solgte ét bord.

Piet Heins mange mesterværker

 

Den geniale mands kræfter blev ikke kun brugt på små digte og en nærmest manisk besættelse med én matematisk form, og der findes et væld af smukke produkter, der har deres ophav i hans krøllede hjerne. Især lader han til at have været optaget belysning, og han har tegnet mange kendte og mindre kendte lamper. Den diskrete Sinuslampe fra 1967 er en af de mere kendte, mens Flora Folio fra 1969 er en af de mere storslåede. Superægget findes naturligvis også som lampe.

I 1944 var Piet Hein i Argentina, hvor han søgte ly for nazisterne, som ikke var begejstrede for hans antifascistiske virke. Her savnede han sit hjemlige stjernebillede Karlsvognen, og det møntede ud i en syvarmet lysestage, hvor lysene former en lille Karlsvogn. Den idé er siden blev til et væld af lysestager, der bærer hans navn og streg.