Børge Mogensen Sofa

Læs mere om Børge Mogensen sofaer

Ufatteligt mange mennesker har gennem tiderne fået et hvil i en Børge Mogensen-sofa. Selvom hans møbler er designet med folket for øje, og mange af hans andre møbler hurtigt blev folkeeje, forholdt det sig anderledes med sofaerne. Af en eller anden grund forblev de lidt et luksusprodukt, som fandt vej til de velstilledes hjem og kontorer.

Børge Mogensens tremmesofa

I tiden 1942-1950 var Børge Mogensen i spidsen for FDB Møbler, og det er her, størstedelen af hans mest ikoniske møbler blev undfanget. FDB lavede møbler, som den almindelige dansker havde råd til, og de skulle kunne bruges i dagligdagen - og holde til det. Det er i denne ånd, tremmesofaen er udtænkt. En daybed eller chaiselongue til den almindelige mand.

Tremmesofaen er måske et Mogensens mest ikoniske møbler, og den karakteristiske sofa så dagens lys for første gang i 1945. Her var verden dog ikke helt klar til møblet, der ikke kom i produktion, og der skulle gå næsten 20 år, før Fredericia Furniture sendte den på gaden. Denne gang med det karakteristiske betræk, som han skabte i samarbejde med Lis Ahlmann.

2200-serien

Mens tremmesofaen gik sin sejrsgang, var Børge Mogensen videre. Han ville skabe verdens bedste sofa, og det blev starten på 2200-serien. Den første var 2213, som blev skabt til hjemmet i Gentofte. Udgangspunktet var de sofaer, som læremesteren, Kaare Klint, havde tegnet årtier tidligere, og resultatet blev en serie af udødelige klassikere. Det er udpræget nogle af Mogensens mest komfortable møbler, der kom til verden i denne serie, der tæller varianter af 2- og 3-personers sofaer samt et par lænestole. Heriblandt den berømte Øreklapstol, der også er blandt hans mest berømte og eftertragtede møbler.

2332-33: Mogensens afskedssalut

Sofaerne i 2300-serien viste en lidt anden side af møbelmesteren. Børge Mogensen var ikke kendt for at fråse med detaljer og finurligheder, men disse sofaer var alligevel ekstremt minimalistiske i udtrykket. Hårde linjer og kvadratiske fornemmelser var det, der gav serien sit udtryk, og der er noget næsten poetisk i kontrasten til de shakermøbler, han indledte karrieren med.

Du kan næsten ikke komme længere væk fra en træstol med buede former, end du kommer med en kvadratisk, velpolstret sofa. 2333’eren blev den sidste sofa, den store mester tegnede, inden han døde alt for tidligt af en svulst i hjernen.

Om Børge Mogensen

Børge Mogensen (1914-1972) var utvivlsomt én af det 20. århundredes største designere, og på mange måder var han den fra den gyldne generation, der fik mest betydning i samtiden. Mens Arne Jacobsen og Hans J. Wegner var i hele verdens søgelys, tegnede Børge Mogensen møbler til danskerne. Han var kompromisløs i sin tilgang til form, funktion og materialer, og danskerne belønnede ham ved helhjertet at tage møblerne til sig.

Børge Mogensen blev uddannet som møbelsnedker i 1934, hvorefter han tog sig en uddannelse som møbelarkitekt. Han blev optaget på først Kunsthåndværkerskolen og siden Kunstakademiet. På Kunstakademiet kom han under Kaare Klints kyndige vinger, og det skulle få stor indflydelse på Børge Mogensens liv og karriere.

Kaare Klint er faderen til den danske modernisme, og han prædikede om et benhårdt fokus på møblernes funktion og de mennesker, der skulle bruge dem. Det gik rent hjem hos den unge Børge Mogensen, som blev en af Kaare Klints mest trofaste disciple. På Kunstakademiet mødte Mogensen også en ung Hans J. Wegner, og de to forblev venner resten af livet.

At Børge Mogensen ikke blot var møbelarkitekt, men også havde snedkerbaggrunden, var af stor betydning for hans tilgang møblerne. Selvom han mestrede den kreative arkitektdel fuldkomment, var det nok mest hans snedkerbaggrund, der var den store drivkraft. Han insisterede også på at kalde sig møbelsmed frem for designer.

Møbelsmeden var næsten fanatisk i sit syn på funktion. Det var hans ideologiske drivkraft gennem hele karrieren, og han var altid bannerfører for funktionalismens dogmer. Han var også hurtigt i blækhuset, når kollegerne veg fra den strenge funktions doktrin. 1960’ernes mere kunstneriske retning for møblerne fik ofte mindre positive beskyldninger om knæfald for formerne og forestillinger om falsk velstand med på vejen.

Han var også hård og kompromisløs i sin tilgang til kvalitet og materialer. Det skulle helst være naturmaterialer, selvom lidt metaller kunne bruges fra tid til anden, og træet i møblerne skulle gerne være dansk. Selvom han havde sin snedkerbaggrund, var han faktisk langt mere pragmatisk, når det gjaldt produktionsmetoderne, for det var vigtigt, at prisen blev holdt nede. Børge Mogensen lavede frem for alt møbler til folket.

Børge Mogensen var ekstremt produktiv gennem hele karrieren, og han har et utal af udødelige møbelklassikere under bæltet. Møbelsmeden drev sig selv hårdt, og hans liv var fuld præget af både en næsten pinsom perfektionisme og for mange våde varer, og det er måske medvirkende til, at danskernes møbelsmed kun blev 58 år.